TMPGenc er et program til at konvertere dine video-filer til MPEG.
Programmet kan konvertere til:

  • VCD – Video mpeg1 352×288 25fps 1150Kbps CBR og Audio mpeg1 224Kbps 44100Hz stereo
  • SVCD – Video mpeg2 480×576 25fps 1500-2500Kbps CBR og Audio mpeg1 128-384Kbps 44100Hz stereo [+ andre brugbare SVCD formater]
  • DVD – Video mpeg2 720×576 25fps 3000-8000Kbps VBR og Audio mpeg1/2,AC3, PCM 192-1536Kbps 48000Hz stereo [+ andre gyldige DVD formater]

TMPGEnc Plus Trial programmet kan konvertere til mpeg1 og desuden til mpeg2 i 14 dage.
TMPGEnc Plus kan konvertere til begge formater, men koster $37. [Pengene er godt givet ud]
Se en sammenligning af de forskellige versioner her.

Programmet er meget avanceret og kan indstilles på mange måder, men samtidig har det en indbygget Wizard som kan lede dig gennem de nødvendige indstillinger v.hj.a. 5 enkle trin.
Jeg har lavet en TMPGEnc guide der viser hvordan du hurtigt kan konvertere en avi-fil til mpeg-2 så den er klar til DVD.
Guiden er en flash movie som fylder 168KB og som åbner op i et nyt vindue.


TMPGEnc er et avanceret program hvor du har mulighed for at tilrette forskellige parametre.
Her er det specielt kvantisering og matricen du kan optimere. Det er ikke så ligetil, men for den kræsne bruger kan man virkelig optimere kvaliteten.
Du kan se de avancerede indstillinger herunder.

Når du har valgt source-fil og output-fil kan du fra hovedvinduet ændre på de forskellige indstillinger til konvertering af videoen.
Nederst til højre klikker du på “Settings” og følgende kommer frem:

Som du kan se er det ikke alt du kan ændre – der er nogle ting som er fastsat af den type mpeg-fil du har valgt at få lavet.
Men “Motion search precision” kan indstilles og du kan vælge f.eks. “Highest Quality”. Dette medfører en langsommere og bedre konvertering. Forsøg dig frem og find ud af om det kan bruges.

Der er indbygget hjælpefunktioner som fungerer ved at du holder musen stille over et emne og efter en kort forsinkelse kommer der en beskrivelse frem i et gult vindue. Herunder er det “Encode mode”.

“Rate Control Mode” giver flere muligheder for at ændre Bitrate.
Som standard er den sat til “2-pass VBR”, men der er flere forskellige muligheder og alt efter hvilken du vælger er der forskellige indstillinger når du klikker på knappen “Settings”.
Herunder kan du se mulighederne ved “2-pass VBR”:

Det næste faneblad hedder Advanced.
Her er øverst indstillinger for Source videoen. Disse indstillinger skal passe med din råfilm og hvis det er en 4:3 DV-avi video med 25fps PAL, er de viste indstillinger korrekte.

GOP structure bestemmer hvordan hver GOP (Group Of Pictures – Gruppe af billeder) er sammensat.
Det mest anvendte GOP består af 12-15 billeder. Du kan læse om opbygning af GOP under codec.
Men det er sådan, at jo flere I-billeder du har og jo færre B-billeder des bedre kvalitet får du på den færdige video til din dvd.
Du har mange forskellige muligheder for at lave en rigtig god indstilling.

“Quantize matrix” giver dig kontrol over hvordan dine billeder i videoen behandles – helt ind til marven!
Du kan læse om kvantisering og teorien om komprimering på siden om algoritmer. Der er osse link til mere uddybende informationer (på engelsk).
Hvis du prøver at vælge en anden matrice end “Default” kan du se hvad der sker.
Måske der er nogen der ved hvad man kan gøre – Jeg ved det ikke ;o)

“Audio” giver ikke så mange muligheder. Der er dog forskel på hvad du kan ændre alt efter hvilken type mpeg-fil du har valgt at lave.

Som du kan se er der mange forskellige parametre du kan justere og noget af det kræver at du sætter dig ind i emnet. F.eks. Vektor kvantisering er et kompliceret område, men det er osse den vigtigste grundsten i komprimerings-algoritmen.
Jeg kan ikke hjælpe dig med disse oplysninger, men kun henvise til siden omkring Codec og Algoritmer.