VBR
Variabel Bit Rate. Det vil sige at den hastighed hvormed videoen streames er variabel. Der er under indkodningen fastsat nogle kriterier for hvor meget den kan svinge og VBR anvendes fordi den ofte giver bedre kvalitet end CBR.

VHS
Video Home System. VHS er et videosystem der benytter 1/2″ bånd til at indspille og afspille billeder og lyd.
VHS systemet er baseret på composite video signaler.
Se også S-VHS.

Video8
Videosystem der bruger 8mm bånd. Video8 benytter composite video signaler.
Nyere formater er Hi8 og Digital8.

Video CD
En Video-CD indeholder MPEG-1 video sekvenser. Standarden for VCD er fra 1993. Det første spor indeholder CD-i spille program for Video-CD og mapper med CDI, MPEGAV og VCD baseret på ISO 9660 fil system. Det næste spor laves i CD-ROM/XA-Mode 2/Form 2 Sectorer og indeholder den MPEG-kodede audio/video sekvens som opført i mappen MPEGAV.
Video-CD laves på en standard CD og indeholder video til afspilning på en DVD-afspiller eller på en PC og er komprimeret med MPEG1.
Kvaliteten er som VHS og den er hurtig at lave med de fleste brænderprogrammer.
VideoCD understøtter følgende formater:

352×288 med 25 billeder/sekund (PAL)
352×288 med 29.97 billeder/sekund (NTSC)
704×576 som enkelt billeder
704×480 som enkelt billeder
352×288 med 29.976 billeder/sekund (“FILM” opløsning)

Video scan rate
Angiver den frekvens hvormed et video signal skannes. Jo højere frekvensen er des bedre bliver billedkvaliteten og des mindre udtværing (flicker) vil der være på billedet.

VISCA
En protokol der bruges af forskellige enheder til at styre eksterne video apparater fra computere.

VITC
Vertical Interval Time Code. Tidskode som gemmes på specifikke scan-linier under den vertikale “blanking periode”. Det vil sige, at der ikke går data tabt p.gr.a. tidskoden, som ved LTC. VITC tidskoden er altid til stede og kan altid aflæses (også selv om båndet står stille). VITC anvendes på digitale medier som f.eks. MiniDV bånd.