Testtone
En testtone bruges til at justere lydniveauet på afspille udstyret.
En testtone består normalt af 30 sekunder med en 1KHz sinus tone som ligger på 0 dB.

Tidskode
Tidskoden angiver positionen af et billede i et videoklip i forhold til et bestemt sted i videoen (normalt starttidspunktet). Normalt opgives tidskoden i SMPTE formatet HH:MM:SS:FF som betyder Timer:Minutter:Sekunder:Billeder.
Der er 2 hovedtyper af tidskoder som man benytter, LTC og VITC. Til MiniDV benyttes VITC.
En tidskode for et videoklip gemmes på båndet sammen med klippet.
Før du tager et nyt bånd i anvendelse kan du strippe det.

Tjenester
Det danske ord for Services og er baggrundsprogrammer der kører i Microsoft Windows NT/2000 og XP. Find en dansk liste til XP Home og Pro her.

TrueColor
Et navn for et billede der indeholder nok farver til at fremstå med “ægte” farver i forhold til virkeligheden. Normalt vil det sige at billedet har 24-bit farver, som giver op til 16,7 millioner farver.

TV signal
Et TV-signal indeholder al information om billede og lyd samt timing. Derudover indeholder det også en såkaldt højfrekvent “Bærefrekvens”, som gør at signalet kan sendes gennem luften via antenner eller gennem kabler samtidig med mange andre TV-signaler (på andre bærefrekvenser).
For at kunne bruge et TV-signal skal man have en Tuner, som fjerner bærefrekvensen og giver et Composite videosignal samt audiosignaler på udgangen.

Twain
TWAIN definerer et standard software interface til kommunikation mellem et grafisk og/eller capture program og en enhed som leverer grafisk information.
Hvis der er installeret en TWAIN driver til enheden kan du hente de grafiske data direkte ind i dit program. Det benyttes til f.eks. en Scanner, hvor du kan hente det direkte ind i Photoshop eller Word eller et andet program som kan bruge billeder.
TWAIN drivere understøtter 32-bits programmer og kan hente billeder i 24 bit format o.a.