Native
Betegnelsen Native anvendes om redigeringsprogrammer. Hvis et redigeringsprogram anvender “Native editing” betyder det, at videosignalet beholdes i samme komprimeringsformat som det blev captured med. Native betyder Oprindelig.
NLE
Forkortelse for Non Linear Editing som på dansk kan oversættes med Ikke-Lineær Redigering. NLE henviser til den form for redigering man anvender på en computer, hvor du jo kan blande sekvenser af video og bytte rundt på rækkefølgen som du lyster. Det modsatte er Lineær Redigering, som benyttes når man redigerer fra bånd, hvor man ikke kan hoppe frem og tilbage i materialet. Find ud af mere om videoredigering online.
Non Interlaced
Et andet ord for NonInterlaced er Progressiv. Dette er betegnelsen for den måde et billede vises på.
Et NonInterlaced billede indeholder ingen Fields og hele billedet vises på skærmen på een gang i modsætning til et interlaced billede. F.eks er din computerskærm Non Interlaced.
NTFS
NTFS er en betegnelse for Windows NT filsystemet der anvendes på en harddisk. Se også FAT.
Det er en stor fordel at anvende NTFS da du har mulighed for at lave filer større end 4GB. Der er mange andre fordele ved NTFS som du kan læse under hjælp i Windows XP Pro.
NTSC
National Television Standards Committee. NTSC er videostandarden i Nordamerika og andre steder.
NTSC bruger 525 linier pr. billede og 29,97 billede pr. sekund. Farveskemaet er YIQ og nyere NTSC udstyr kan tillige anvende YUV (lige som PAL). Billedstørrelsen er 640×480 pixel.
Se også PAL.