Mini-DV
Mini-DV er et båndformat til at lagre digital video. Mini-DV benytter et standard format, som er ens for alle kameraer. Fordelen ved Mini-DV er, at videosignalet kun bliver digitaliseret een gang, og det er når videoen optages. Overførslen til PC’en går helt uden tab med et FireWire kort og er i meget høj kvalitet.
Opløsningen for PAL DV er 720×576 pixels og komprimeringen hedder DV25 (8,5:1). Hvis du vil brænde det på en CD kan der være 3 minutter, men så er kvaliteten osse i top Smil
DV Tape
Herover ses den fysiske opbygning på et MiniDV bånd. Den fysiske bredde på båndet er 6,35mm.
Der gemmes mange ekstra informationer på båndet under optagelserne. Tidskode, Dato og klokkeslet, alle eksponeringsindstillinger m.m. Se også ITI.
Mini Jack
Stikforbindelse til audio. 3,5 mm Jackstik i mono eller stereo. Benyttes til audio i computere og kameraer.
Mini Jack
MJPEG
Algoritme til komprimering af data. Se siden med komprimering.
Modulator
En modulator er kort sagt en boks der kombinerer 2 signaler på en måde så man kan skille dem ad igen ved hjælp af en Demodulator. Hvis man f.eks. sender et videosignal og en bærefrekvens ind i boksen kommer der en moduleret bærefrekvens ud i den anden ende. Den kan man så sende via radiomaster eller kabel-TV til en Demodulator som skiller dem fra hinanden så man kun har videosignalet tilbage.
Monocrome
Et monocrome signal er et videosignal med kun een komponent. Som regel anvendes ordet for et Luma (sort/hvid) signal, men f.eks det røde videosignal (fra RGB) du sender ind i din computerskærm er osse et monokromt signal – det har kun een komponent, nemlig den røde.
MOV
En proprietær container filtype lavet af Apple og bruger Quick Time til at blive afspillet.
MOV bruges på MacIntosh udstyr til behandling af video, men der er osse en del på Internettet. God fil-type med mange muligheder for forskellige formater og codecs, men man skal købe encodere hvis man vil arbejde med mov.
God til komprimering af video til Internettet.
MP3
Metode til at komprimere audio og den korrekte benævnelse er MPEG-2 Audio Layer 3.
Benyttes til audio og er meget effektiv.
MPEG
Beskrivelse af komprimering af data. Se oplysninger under Codec.
Multimedia
Ordet beskriver et system der anvender en kombination af tekst, grafik, audio, video, stillbilleder osv. på en interaktiv måde.
Mætning
Et ord for hvor meget der er skruet op for farven. Det har ikke noget med lyset (Brightness) at gøre, men betyder simpelthen hvor meget “knald” der er på farven.
Du skal passe på med meget stærke farver specielt når du laver tekster på dine film. En knaldrød farve vil simpelthen flyde ud på skærmen. Se også siden om Teori.
Nogle redigeringsprogrammer har en farvekorrektion for at holde farverne indenfor farverummet som kan vises ordentlig på fjernsynet – brug den. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: abmedia.dk.