Kelvin
Kelvin er en måleenhed for lysets farve og måles i bølgelængde. Generelt kan siges, at indendørs lys har en temperatur omkring 3000 kelvin og sollys ligger omkring 6-7000 kelvin. Dette er et udtryk for lysets bølgelængde, som giver lysets farve. Jo højere kelvin des mere blå og jo lavere kelvin des mere rød.
Du kan prøve at filme indendørs og så gå forbi et vindue. Du vil tydelig kunne se på den færdige video, at det er blåt lys der kommer ind af vinduet.
Se også Hvidbalance.
Kompression
Digital video og audio fylder meget på harddisken. Hvis vi kørte video direkte ind på harddisken ville det fylde 768×576 pixels = 442368 x 24 bit = 10616832 bit = 1327104 Byte = 1296 KB. Altså 1,266 Mega Byte pr billede. 25 billeder i sekundet giver 31,64 MB og dermed vil 1 minut fylde 1,898 GB.
Så meget data var der ikke mange systemer der kunne følge med til at overføre, så derfor blev komprimering opfundet.
Komprimeringsforholdet er betegnelsen for hvor meget vi komprimerer. Som tommelfingerregel kan siges at jo større forholdet er, des dårligere kvalitet får vi.
Hvis vi har et billede der er 1,3MB og komprimerer det til 163KB har vi et forhold på 8:1. Komprimerer vi det samme billede til 100KB har vi et forhold på 13:1 og en dårligere kvalitet.
Mini-DV er komprimeret ca. 8,5:1.
Se også siden om kompression.