Abmedia om D/A, DAC
Digital til Analog konverter. Se også A/D

DAT
Digital Audio Tape er et format til at gemme audio på et magnetbånd. Udviklet af Sony og Philips i midten af 80’erne. Kan give et meget højt kvalitetsniveau.

Data rate
Den hastighed hvormed data overføres fra en enhed til en anden. Bruges om harddiske, CD-ROM, USB, FireWire osv. Se også Bitrate.

DCT
Betegnelse for Discreet Cosine Transformation. Bruges i bl.a. JPEG kompression ved at Lys og Farveinformationerne bliver gemt som frekvens koefficient. (Så ved vi dét ;o) – se også siden om codec

dB
Forkortelse for Decibel. En standard til måling af relativ Effekt, Spænding og Strøm. Det vil sige man kan angive forskellen i dB i forhold til en standard.
dB = 10 log10 (P1/P2)

D-connector
Stik der bruges til både seriel og parallel kobling af forskelligt udstyr.
Ved parallel kobling benævnes det ofte “Centronics interface” og benyttes bl.a. til printere. Seriel D-connector benævnes “Com-port” eller “RS 232”.

Demodulator
En proces til f.eks. at fjerne bærefrekvensen fra et TV-signal.
Det modsatte af en modulator.

DigiBeta
Format til lagring af digital video.
DigiBeta er et af de bedre formater til digitale videooptagelser og overholder CCIR 601 normen, som er omtalt på siden om Teori.

Digital
Digital teknik er det din computer arbejder med. Digital vil sige, at f.eks. en spænding er repræsenteret af cifre i to-tals systemet (0 eller 1) kaldet en Bit. Læs mere om forskellen under analog teknik.

Digital8
Betegnelse for videobånd format som benytter DV-kodet video og audio på Hi8 bånd. Produceret af Sony.

DirectX
Software som kommer sammen med Microsoft Windows og bruges af mange programmer til at forøge hastigheden af data til skærmen. Husk jævnligt at undersøge om der er kommet nye versioner hos Microsoft.

DivX
Et Codec til at komprimere videofiler. DivX kører med en opløsning på 640×480 (eller lavere), komprimeres til ca 250:1. Der kan være 1-3 timer på en standard CD som kan afspilles på PC og nogle af de nyere DVD-afspillere. Kvaliteten er omtrent som SVCD.
DivX codec er baseret på MPEG-4 video kompression standard, designet primært til video overførsel over langsomme netværk som f.eks. Internet og WAP telefoner.
Faktisk er der 2 Codecs som begge benævnes DivX codec, men den nyeste version har nummer 5.xx medens den originale har nummer 3.xx.
Den originale (3.xx) codec er baseret på Microsofts MPEG4 V3 codec, som blev “hacket”, ændret og sendt ud som DivX V.3.xx. Grunden hertil var, at “man” ønskede at kunne kode til AVI-filer, medens Microsoft kun ønskede at anvende ASF/WMV formatet. DivX3 indeholder også “hacket” kode fra MP3 og WMA codec’erne.
DivX V4.xx (og nyere) har intet med Microsoft at gøre. Det er blevet opbygget helt fra bunden og er stadig under udvikling. Hvad angår kvalitet, kompatibilitet og effektivitet er 4.xx dog endnu ikke lige så god som 3.xx – har jeg læst. Nogle mener noget andet ;o)

Dot Pitch
Afstanden mellem de enkelte pixels målt i millimeter. Jo kortere afstand des bedre billede vil man have. Opgives i millimeter. Nyere skærme har typisk 0,25 eller 0,22 mm.

DPI
Dot Per Inch eller Punkter Pr Tomme. Benævnelse for tætheden af punkter i et digitalt billede eller på en printer/scanner/FAX eller på en skærm. Også set som PPI, Pixels Per Inch.
Det er en fysisk måleenhed. Se også Opløsning.

DV
Står for Digital Video og betegnelsen betyder, at et analogt videosignal er konverteret til et digitalt videosignal. Et analogt signal består af spændinger som kan have alle mulige værdier, medens et digitalt signal kun kan indeholde 2 værdier.
DV findes i flere forskellige formater og det kan du læse mere om på siden om Teori.
Se også Mini-DV

DVB
Står for Digital Video Broadcast og er Digitale fjernsynsudsendelser. DR og TV2 startede digitale DVB-T udsendelser den 1. Maj 2006 gennem TV2 sendeantenner fordelt over hele landet. Fordelen ved DVB er, at der kan sendes flere programmer på mindre båndbredde. Dette gøres ved at multiplekse programmer sammen til Trunks som sendes på en enkelt kanal (8MHz imod tidligere 6MHz (mener jeg :o)).
DVB-T = Digital Video Broadcast – Jordbaseret
DVB-S = Digital Video Broadcast – Sattelit
DVB-C = Digital Video Broadcast – Kabelbaseret