Capture
Betyder at “fange” noget. Når vi snakker video er der tale om at overføre video til din computer. Det kan gøres ved hjælp af digital FireWire eller med analog phono stik eller S-video stik.
Her kan du hente et lille program (52KB), som kan bruges til at capture video og audio og teste om dine digitale forbindelser er korrekte.
CBR
Constant Bit Rate. Fortæller hvordan indkodet video streames (til fjernsyn, over nettet osv.). CBR betyder at overførselshastigheden er konstant, altså BitRate er en fast størrelse. CBR anvendes ofte til video på internettet og det bruges til VCD og SVCD.
CCD
Er den (eller de) chips som sidder inde i videokameraet og opfanger det lys som bliver sendt ind gennem objektivet.
Der er meget forskel på CCD’er og det kan være meget teknisk at hitte rundt i. Men noget der er let at finde ud af, er størrelsen og hvor mange der er.
Om det er bedre med 3CCD systemer end med en enkelt ved jeg ikke, men det tror jeg da. 3CCD systemet kører med en speciel linse der deler farverne fra det indkommende lys i de tre grundfarver RGB som så sendes til hver sin CCD. Systemet anvendes i stort set alle proff og semi-proff kameraer.
Om det er bedre med en 1/3″ CCD end en 1/4″ CCD ved jeg – det er det. Jo større CCD’en er, des bedre opløsning kan den have. Professionelle kameraer kører med 1″ CCD’er og endnu større.
Man kan godt forestille sig, at det er lettere at sende lyset nøjagtigt ind på en stor CCD end det er på en lille. Og en stor CCD kan indeholde flere pixels.
Så hvis du skal købe kamera og har fundet 2 med gode objektiver, så er næste skridt at se på CCD’en.
CD
CD er et lagringsmedie som kan indeholde 650-700 MB data. En CD kan kun læses. En CD-R kan også brændes v.hj.a. en CD-Brænder. Man kan kun brænde informationer på en CD-R indtil den er fyldt op, derefter kan der ikke skrives mere på den. Der findes specielle CD’er som kan slettes og skrives flere gange, disse kaldes CD-RW (ReWriteable). Læs mere om bedste gratis video redigerings program.
CIF
Common Interface Format. Et format udviklet til at overføre billeder v.hj.a. telefonen. Størrelsen er 352×288 pixels og framerate er 29,97 billeder pr. sekund.
Cinepak Codec by Radius
Et codec der følger med Windows styresytemet. Cinepak er et godt codec at anvende hvis du ønsker at distribuere nogle video-filer ud til mange forskellige brugere, da det er installeret på så godt som alle computere med Windows. Cinepak kan komprimere video til både farver og sort/hvid.
CMYK
Farverum som benyttes af farveprintere og trykkerimaskiner.
CMYK er en såkaldt Subtraktiv farve. Det vil populært sige, at man trækker Cyan, Magenta eller Gul farve fra den sorte for at fjerne farveinformationer fra denne og derved få en ny farve. Hvis man fjerner alle tre har man hvid. Reelt kan man nøjes med Cyan, Magenta og Gul og med dem blande sig frem til alle farver (inklusive sort). Men da det er maling vi har med at gøre er det billigere at anvende en Sort farve til at lave sort tryk. Læs også om farverummet RGB.
Codec
Codec står for COder/DECoder. Det kan være hardware (en chip) eller software som gør det muligt at Indspille/afspille video/audio som bliver/er komprimeret i et bestemt format. MPEG-1, MPEG-2, MPEG-4, DivX, JPEG … er alle betegnelser for codecs. AVI, ASF, WAV, WMV er IKKE codecs, men fil-formater (fil-typer). Se f.eks. AVI og kompression.
Colorbar
En colorbar anvendes til at indstille afspilnings-udstyret korrekt hvad angår farvemætning, lys og kontrast.
Det er en god idé at lægge en colorbar i starten af sine bånd (ca. 15-30 sek) sammen med en testtone.
Component Video
Som navnet antyder er det et videosignal som er opdelt i sine forskellige komponenter , som transporteres gennem hver sit kabel. Der findes bl.a. YUV Component video og RGB Component video.
Dette benyttes på professionelt udstyr til håndtering af videosignaler som skal gennem flere led inden det f.eks. transmitteres til modtagerne.
Composite Video
Composite video er et sammensat videosignal som indeholder al information om billedet. Kaldes også CVBS og VC.
(Læg mærke til, at der er forskel på “Composite Video Signal” og “Composite TV Signal”. TV signalet er også et sammensat signal, men det indeholder foruden video og synkronisering også Audio-signalerne).
Compression
Se Kompression
Contrast
Contrasten er forskellen mellem det mest hvide og det mest sorte i billedet. Hvis der er stor afstand mellem disse to giver det en høj kontrast og et skarpt billede. Det modsatte er gældende hvis afstanden er lille.
CPU
Central Processing Unit er “hjernen” i din computer. Intel var de første til at lave CPU’er, men mange andre er kommet til. Til PC’er er de mest anvendte fabrikater Intel og AMD. CPU’en er den vigtigste byggesten i din computer og det er altid godt at vælge en PC med en god CPU.
Croma
Et videosignal består af 2 dele som tilsammen giver dig et farvebillede på skærmen – Lys-signalet (Luminans) og Farvesignalet som hedder Croma.
Croma Key
Vi kender det alle fra vejrudsigterne – de har disse flotte kort med ude på marken et eller andet sted og der kan køre en hel video på det. De benytter sig af Croma-keying. I virkeligheden står vejrguruen foran en blå (eller grøn) plade og her optages “video1”. “Video2” er så deres Show (PowerPoint?). Nu sendes det gennem en Croma-keying og man indstiller den således, at alt blåt i Video1 forsvinder og bag ved ligger så Video2. Enkelt og (næsten) ligetil. Du kan lave det selv med en del redigeringsprogrammer – pas dog på at “Guruen” ikke har noget blå i tøjet, for så bliver der “HUL”.
Cropping
Er det samme som at beskære billedet. Hvis du f.eks har et billede i 4:3 formatet med størrelsen 768×576 pixels, men gerne vil lave det om til 16:9 formatet er du nødt til at beskære det i højden. Det færdige billede vil så være 768×432 pixels og i forholdet 16:9.