Jeg har indtil nu benyttet Adobes redigeringsprogram Premiere Pro 2 (nu version CS4) og har tidligere brugt Premiere version 4.5, version 5 og version 6.0. Har man først fanget ideen i et program er det svært at skifte til et andet og når Premiere oven i købet er blevet så meget bedre i version Pro – ja så kunne jeg ligesom ikke finde en grund til at skifte til noget andet. Premiere leveres sammen med Encode til DVD.
Lige nu anvender jeg dog Sony Vegas Pro 10, som er en ny version (oktober 2010) og som kan redigere mange forskellige video-formater. Programmet har en indbygget batch-konverter funktion så man kan sætte den til at konvertere alle råklip til et andet format hvis ens computer ikke rigtig kan følge med. Vegas leveres sammen med DVD Architect Pro 5 programmet som jeg kender i forvejen og er glad for at bruge.
Du kan læse om mine oplevelser med redigering af AVCHD på AVCHD Tips.
| Adobe Premiere Pro CS5………………………. | 7.736,- DKr. |
| Sony Vegas Pro 10……………………………… | 4.995,- DKr. |
| Pinnacle Studio 14 Ultimate…………………….. | 552,-DKr. |
| Corel VideoStudio Pro X2 ……………………. | 778,- DKr. |
| Adobe Premiere Elements 8…………………… | 549,- DKr. |
| Vegas Movie Studio 10 Platinum……………….. | 595,- DKr. |
Her kan du læse om:
Sony Vegas Pro – Adobe Premiere Pro
samt om krav til computeren for de forskellige programmer.
Her er også nogle oplysninger omkring rendering af HD video med indstillinger i Sony Vegas Pro 9e programmet.
AVCHD redigering på computeren kan tage lang tid.
Der skal virkelig en kraftig computer til at arbejde med AVCHD fordi det er så hårdt komprimeret.
Formatet kræver ikke hurtige harddiske da bitrate maksimalt er 33Mbit/s og det klarer en almindelig moderne harddisk som bruges til DV-redigering nemt. Nej flaskehalsen ligger ved CPU’en, RAM’en og grafikkortet.
Jeg har det næsten som dengang jeg startede med at redigere DV på en Pentium 3 computer. Man skulle virkelig have tålmodighed til redigering, rendering, redigering, rendering o.s.v. og så prøve at se om det var OK. Ellers gennem hele turen igen med flere gange rendering.
Fordelen ved computerne i dag er, at de kan arbejde med formater i rigtig god kvalitet. Det vil sige du har mulighed for at konvertere alt dit råmateriale til f.eks. DV25, DV50 eller DVCProHD, som er lettere at redigere fordi de ikke kræver så meget CPU. Hvilket format du vælger afhænger af din computer og hvad slutformatet skal være.
Se dette pdf-dokument med forskellige formater.
På AVCHD Tips siden kan du læse om hvordan jeg arbejder med mit kamera og redigeringsprogram.
Hvordan kommer du i gang med at redigere videoen fra dit nye AVCHD kamera?
Der er flere måder at gribe sagen an;
-
- Du kan investere i en hurtigere computer. Det vil sige du skal have en Quad-processor fra Intel (eller bedre) med hurtig RAM og et motherboard der opfylder specifikationerne dertil. Derudover skal der et grafikkort med en hurtig GPU og gerne HDMI output. Prisen for en sådan maskine løber let op i 10-13.000 Kr.
-
- Alternativt kan du benytte såkaldt Proxy-redigering, eller off-line redigering som betyder at man redigerer filmen i en lavere kvalitet. Når redigeringen er færdig, med alle overgange og musik o.s.v. lagt på, skifter man proxy således at redigeringsprogrammet anvender de originale HD-filer. Rent praktisk foregår det ved at ændre adressen til klippet så den henter den originale fil. Derved renderes den færdige videoe i det originale HD format og er klar til at brænde på Blu-Ray disken.
F.eks. Sony Vegas Pro 9 har en forholdsvis enkel metode til at styre “Proxy-redigering” og Adobe Premiere Pro kan også arbejde med Offline-mode under redigeringen.
Der går en del tid med 2 gange rendering (konvertering) af video inden din video er klar, men selve redigeringsprocessen kører meget lettere.
- Alternativt kan du benytte såkaldt Proxy-redigering, eller off-line redigering som betyder at man redigerer filmen i en lavere kvalitet. Når redigeringen er færdig, med alle overgange og musik o.s.v. lagt på, skifter man proxy således at redigeringsprogrammet anvender de originale HD-filer. Rent praktisk foregår det ved at ændre adressen til klippet så den henter den originale fil. Derved renderes den færdige videoe i det originale HD format og er klar til at brænde på Blu-Ray disken.
-
- Du kan også vælge at konvertere alt materialet til f.eks. DV25 Widescreen eller et andet format som computeren kan klare uden problemer. Denne metode er den mest enkle og hvis du ikke har en Blu-Ray brænder og i sidste ende alligevel skal have dit materiale på en almindelig DVD, får du en god kvalitet i et format som er nemt at arbejde med.
Du kan jo altid gemme dit råmateriale i AVCHD til senere brug.
- Du kan også vælge at konvertere alt materialet til f.eks. DV25 Widescreen eller et andet format som computeren kan klare uden problemer. Denne metode er den mest enkle og hvis du ikke har en Blu-Ray brænder og i sidste ende alligevel skal have dit materiale på en almindelig DVD, får du en god kvalitet i et format som er nemt at arbejde med.
At redigere HD stiller større krav til din computer – og til din tålmodighed !
Redigering af de nye formater foregår ofte som en Tre-Trins-Raket hvor man arbejder med 3 formater;
Kamera-format, Redigeringsformat og Slut-format.
Flere og flere redigeringsprogrammer anvender nu et Proprietært format internt under redigeringsprocessen. Grunden hertil er de mange forskellige kamera-formater som efterhånden er på markedet.
Ved at anvende deres eget format internt i programmet kan processen forenkles/optimeres og redigeringen kan foregå meget hurtigere. Det kræver bare Plug-ins fra de forskellige kamera producenter så lige netop deres format kan indlæses i programmet.
Begrundelsen for at anvende et proprietært format i redigeringsprogrammet er, at det færdige resultat sjældent gemmes i det originale format, men ofte som DVD eller BR og samtidig giver det den fordel, at man kun har ét arkiv-format (som så er redigerings-formatet).