Konventionelle fjernsyn kan kun vise objekter i 2D (todimensionelt billede). Så det er umuligt at udtrykke den naturlige dybde og fremtræden, som man ser i virkeligheden. I modsætning dertil anvender tredimensionelle (3-D) billeder viden om, at mennesker ser ting med to øjne, der er let adskilte for at gengive en fornemmelse af dybde ud over den horisontale og vertikale information. 3D ligner mere menneskers rum-opfattelse og skaber en ny måde at udtrykke sig visuelt på.
Da menneskets øjne er adskilte, ser hvert øje verden fra hver sin vinkel. Hvis du holder hånden over det ene øje og skifter til det andet øje bagefter, vil du se tingene forskelligt hver gang – og kan opfatte vinkelforskellen. En kombination af de individuelle billeder, som hvert øje ser, skaber en opfattelse af dybde og dimension i hjernen. Dette kaldes “parallakse”, og er fundamentet som 3d-billedteknologi blev skabt ud fra.
Når man optager et 3D-billede bruges der to objektiver til at fange separate billeder af det samme objekt fra forskellige vinkler. 3D-billeder, der indeholder dobbelt så mange informationer som almindelige 2D-billeder, bliver derefter redigeret samtidig med at informationer fra begge vinkler bibeholdes. Når mediet afspilles, vises det venstre billedet kun for dit venstre øje, og det højre billede kun for dit højre øje. Disse to billeder kombineres i din hjerne og giver dig dermed dybdeopfattelsen.
3D video og 3D fladskærme er begyndt at komme på markedet.
For at opleve 3D-effekten skal man have nogle briller på. Find ud af noget mere om bedste gratis video redigerings program.
Nogle 3D-briller anvender avanceret Active Shutter-teknologi til at levere Full High Definition 3D. Sony 3D TV anvender en visningsmetode med sekventielle enkeltbilleder, som er baseret på BRAVIAs teknologi til høj billedhastighed og viser forskellige, fortløbende billeder til venstre og højre øje. Active Shutter-brillerne med objektiver med flydende krystaller modtager et signal fra TV’et via 3D-synkroniseringssenderen og lukker ét af objektiverne i et splitsekund, så kun ét øje ad gangen ser det relevante Full HD-billede. Resultatet er en ægte fornemmelse af dybde, som kan ses fra en bred betragtningsvinkel uden det flimmer, du ser med visse andre typer 3D-briller.
Faktisk virker det meget ligesom en rigtig film-fremviser i en biograf hvor man jo også lukker og lukker op for billedet (24 gange i sekundet for hele billedet). Panasonic åbner og lukker så 50 gange i sekundet for hver øje. Det vil sige at der vises 100 billeder i sekundet.
Nogle af oplysningerne på denne side er hentet på Philips hjemmeside og andre på Panasonics hjemmeside, hvor systemet er forklaret på en meget enkel måde.