HD betyder High Definition og er ægte widescreen video med 16:9 billedformatet.
Samtidig er opløsningen hævet til hele 1280×720 og 1920×1080 pixels.
HD video er meget hastighedskrævende for harddiskene da det har en høj bit-hastighed (>=400Mbit) og samtidig meget processorkrævende (Dual-processor).

HDV video fylder noget mindre da bitrate her er 25Mbit (eller mindre) og kan lagres på MiniDV bånd. Det vil sige at man kan benytte samme harddiske som til DV, men til gengæld er det meget kraftigere komprimeret og kræver således en del mere computerkraft at bearbejde.

Det vil i praksis sige, at din computer helst skal være med to CPU’er, flere GB RAM og meget hurtige harddiske for at du ikke skal sidde mange timer og vente på renderinger.


Det går stærkt med de nye formater.
Nu er næste skridt at benytte mpeg-4 komprimering med codec  H.264/AVC (Advanced Video Coding). Det er et meget avanceret codec som giver en høj komprimering og dermed mindre båndbredde og mindre filstørrelser.
Flere kameraproducenter har annonceret kamera med det nye format under betegnelsen AVCHD eller AVCIntra. Som navnet antyder er det et codec som benytter Intra Frame komprimering.

Panasonic og Sony er de første med kamera til det nye format:
Panasonic HDC-SD1,
Sony High Definition Handycam,
Canon er ligeledes kommet med et kamera HG10
og priserne er overkommelige. De optager på harddisk, dvd eller memorykort.

Inden du begynder at investere i AVC-kamera må du hellere tjekke om dit redigeringssoftware kan klare det nye format og om din computer kan følge med.