Opdateret d. 13.10.2010 Til Hovedsiden
- PAL
- Phase Alternation Line. PAL er videostandarden i det meste af Europa og i mange andre lande.
PAL bruger 625 linier pr. billede og 25 billeder i sekundet. Og så benyttes
YUV farveskemaet hvor Y er Luminans (Lys) og U
& V er farve komponenterne. Ved digitalisering giver det 768x576 pixel.
Lidt historie: Da man i 50'erne skulle standardisere farvefjernsynet var kravet, at sort/hvid fjernsyn også skulle kunne modtage signalerne. Da man skulle finde et farverum der kunne anvendes, var det ikke muligt at bruge RGB fordi alle tre farver (eller deres plan) var lige betydende. Det vil sige, at der for en vilkårlig farve næsten altid bruges både Rød, Grøn og Blå til at lave den. Hvordan skulle et sort/hvid fjernsyn, med kun eet plan, kunne modtage 3 signaler? Svaret var, at det kunne ikke lade sig gøre. Så man opfandt et nyt farverum baseret på 1 Lys-signal
(Luma) og 2 farveforskels-signaler (Croma).
Læs mere under menupunktet Video teori.
- PALplus
- Hvad er nu det? - Jo det er en betegnelse for 16:9 PAL TV udsendelser og er kompatibel med standard PAL. PALplus har også billedstørrelsen 768x576 pixel.
Normal PAL video signaler bruger omkring 576 aktive scan linier ud af de 625. De overskydende linier benyttes til at sende andre informationer til modtageren, som f.eks. Tekst-TV.
Når der udsendes en 16:9 film i PALplus er det kun omkring 432 (eller færre) af disse scan linier der benyttes til billedet. PALplus benytter så nogle af de "fri" linier til at sende ekstra informationer, der dekodes af fjernsynet, som så automatisk skifter over til at vise 16:9 Zoom formatet. Du kan læse en masse om emnet her på Tallyho.
Kig eventuelt også under Widescreen og læs mere under menupunktet Billedformater.
Se også Anamorphic.
- PCI
- Peripheal Component Interconnect er en standard stiktype i computere
til udvidelseskort. PCI har været på banen i mange år og der er i
2004 kommet nogle nyere versioner som hedder PCI-expres som findes i
flere hastigheder. PCI-e x1 er et meget kort stik på bundkortet.
PCI-e x16 benyttes meget til grafikkort og er et meget langt
stik. Læs en masse om PCI på WikiPedia.
- PCM
- Pulse code modulation er et format til at gemme digitaliseret audio. PCM kan være ukomprimeret eller komprimeret.
- Phono
- En stiktype anvendt til både audio og video. Stikket har een leder og een skærm. Det vil sige, at der kan sendes eet signal gennem et phonostik. De er meget anvendt i
Hi-fi-udstyr til ind og udgange.
Standard farver i forbindelse med video: Gul=Video
(Composite), Rød=Højre audio og Hvid=Venstre audio.
- Pixel
- En Pixel er den mindste enhed et digitalt billede kan opdeles i.
Et Sort/Hvidt billede bruger een bit til hver pixel. Hvis det er et Gråtone billede defineres een pixel med 8 bit (256 gråtoner). Et RGB farvebillede
definerer en pixel med 3x8 bit (256 toner af hver af de tre farver) og
ved et CMYK farvebillede har hver pixel 4x8 bit (256 toner af hver af de 3 farver plus 256 toner af den sorte).
Computerskærmen benytter kvadratiske pixels medens både NTSC, SECAM og PAL bruger rektangulære pixels til digitaliseret video. Og, for at gøre det lidt mere indviklet, benytter fjernsynsskærmen ovale pixels.
Læs mere under menupunktet Billedformater.
- Pixel Clock Frequence
- PCF angiver den hastighed (frekvens) hvormed et videosignal aftastes når det
digitaliseres - se også samplingfrekvens. For PAL signaler anvendes 13,5 MHz til at give et billede på 720x576 pixels og 14,75 MHz giver en billedstørrelse på 768x576 pixels. De to forskellige pixel-antal anvender forskellige
Pixel-Aspect-Ratio således, at billedstørrelsen vil være den samme når de gengives på et fjernsyn.
Des højere PCF der anvendes des højere kvalitet vil det digitaliserede signal have. HD video har en PCF på 55,7 MHz som giver et billede på 1440x1080 pixels.
- PixelRatio
- Pixel Ratio er forholdet mellem bredde og højde på en pixel, hvor Frame Ratio er forholdet mellem bredde og højde på billedet. Pixel Ratio bestemmes af formatet der er anvendt til at capture videoen eller det format man har anvendt til Anamorphic Widescreen DVD.
De forskellige videoformater har hver deres pixel forhold;
- Kvadratiske (MJPEG) = 1,0 (768x576)
- D1/DV-PAL = 1,067 (720x576)
- D1/DV-PAL Widescreen 16:9 = 1,422 (720x576)
- D1/DV-NTSC = 0,9 (720x480)
- D1/DV-NTSC Widescreen 16:9 = 1,2 (720x480)
Som du kan se indeholder MJPEG digital video flere pixels pr. billede
og har derfor en bedre kvalitet.
Læs mere under menupunktet Billedformater.
- Primære farver
- De primære farver er et farvesæt som kan bruges til at blande alle andre farver med i et givet farverum.
For farvefjernsyn og computere er de primære farver Rød, Grøn og Blå.
For en printer er det Cyan, Magenta, Gul og Sort.
- Program Stream
- Se Stream
- Progressiv
- At et billede i en video er progressivt betyder at billedet er et fuldbillede i modsætning til interlaced, som henviser til at billedet er opbygget af flere halv-billeder. Progressivt er det samme som Non-Interlaced.
- Proprietært format
- Problemet med et proprietær filformat er, at det er et lukket format. Det vil sige, at der er nogen som har lavet et format og vil beholde det for sig selv eller sælge det til andre. Det medfører ofte, at der ikke er mange programmer der kan arbejde med dem (især ikke freeware). Det er grunden til at der er mange editorer til f.eks
AVI og DivX medens der kun findes få til
ASF, WMV, RM
og Mov (undtagen fra de firmaer der har
patent på dem). Muligheden for konvertering fra et lukket format til et andet er ligeledes begrænset af dem som ejer formatet.
- Pulldown
- Når man konverterer film til video skal man samtidig tilpasse de 24fps til 50 fields/s(PAL) eller 60 fields/s(NTSC). Selve konverteringen udføres v.hj.a. en proces som kaldes Telecine. Herunder anvendes pulldown således:
Ved PAL video overføres hvert filmbillede til to fields i hvert billede og filmen kører gennem telecine med 25fps, altså 4% hurtigere end normal film-hastighed. Det vil sige at filmen faktisk bliver 4% kortere.
Ved NTSC overføres filmbilled 1 til begge fields i billed 1 - filmbilled 2 til begge fields i billed 2 samt til den første field i billed 3 - filmbilled 3 til den anden field i billed 3 samt første field i billed 4 - filmbilled 4 til anden field i billed 4 samt begge fields i billed 5
Dette kaldes også 2-3 pulldown og er det mest benyttede. Hvis du ønsker at redigere i den konverterede video er det dog bedre at bruge 2-3-3-2 pulldown fordi man med denne metode har mulighed for at fjerne billede 3 og derved ændre framerate.
Top